Plast & havet

Havet rummer enorme naturmæssige og rekreative værdier, men desværre er verdenshavet i stigende grad truet af menneskets produktion, forbrug og færden både på land og til vands.

Det gør sig også gældende her på Vestkysten – netop derfor vil vi gerne sætte fokus på, hvad der sker i og med vores hav.

Flasker og bøtter skyllet op på stranden

Havplast

Plast i havene er et stigende problem – også langs de danske kyster. Hvert år ender 8-10 millioner tons plastaffald i havene, og 1000 tons finder vej til strandene langs Vestkysten.

Størstedelen af de millioner af tons havplast i verdenshavene kan vi ikke se, da de ligger dybt under havets overflade – faktisk ender omkring 90 % på havets bund. I havet nedbryder bølger, saltvand og sollys plasten til mindre og mindre stykker. Men plasten er flere hundrede år om helt at forgå.

Plastaffaldet kommer fra storbyer, industrier og aktiviteter på havet og er bevidst eller ved et uheld endt i havet. Affaldet er til fare for livet i og omkring havet. Fugle, fisk og havpattedyr risikerer at dø, når de vikles ind i eller spiser havplasten.

Foto: Vangså, februar 2021

Pellets

Pellets er plastik som råmateriale. Plastvirksomheder bruger de små plastikkugler til fremstilling af stort set alle typer af plastikprodukter og -emballager. Desværre sker der ofte udslip i produktionskæden – det kan være under produktion eller transport – og millioner af de små plastikkugler ender herved i naturen og i havene.

Pellets er den andenstørste direkte kilde til mikroplastforurening i havet. Det gælder også her på Vestkysten, hvor de er at finde i sandet på stort set alle strande.

Foto: Bøgsted Rende, Marts 2020

Pellets på strand med sømærke i baggrund

Havets tilstand

Havplastforureningen er synlig for os alle, når plastikaffald skyller op på vores strande. Men der er en række trusler mod havets tilstand både over og under overfladen, som vi ikke kan se.

Kemi i havet

Kemi i havet

I både danske havmiljøer og fisk findes en række miljøfarlige stoffer. De kemiske stoffer nedbrydes meget langsomt og forbliver derfor i havmiljøet i mange år. Her kan de give genetiske skader og problemer med reproduktion for fisk og havdyr. Det er vanskeligt at spore, hvor stofferne præcis kommer fra, men de kan stamme fra afbrænding af kul og olie, fra spild og processer i industrien eller fra plastik, som er tilført forskellige egenskaber. Når plastikken ender i havet, så gør de kemiske stoffer det også.

Kvælstof-udvaskning

Kvælstofudvaskning

Iltsvigt er en anden ”usynlig” trussel for livet i havet. Når der udledes for store mængder af kvælstof og fosfor fra landbrugs-, transport- og energisektoren, forøges algeproduktionen i havet, og det kan medføre iltsvigt på havbunden. Det både ødelægger livet på havbunden og truer bestanden af visse fiskearter.

Klima-forandringer

Klimaforandringer

Havet optager naturligt CO2 fra atmosfæren. Den forøgede mængde CO2 i atmosfæren betyder, at havet optager mere og mere CO2. Når CO2 opløses i havet, reagerer det med vand og danner kulsyre. Kulsyren nedbryder kalk, og derved forsures havet. Forsuringen er en alvorlig trussel mod fiskeyngel og organismer med kalkstrukturer som koralrev, muslinger og krebsdyr. Med klimaforandringerne stiger temperaturen i havet, og havstrømmene ændres. Samtidigt betyder øget nedbør mere udvaskning af kvælstof fra land. Konsekvenserne er ændrede levevilkår for livet i og omkring havet og et langt mere sårbart havmiljø.

Fiskeri

Fiskeri

Omfanget og metoden for fiskeri har selvfølgelig også stor betydning for havets tilstand. Fiskeri skal være skånsomt og bæredygtigt, og her er bomtrawl en ren katastrofe. Det ødelægger havbunden, og antallet af dyr og arter reduceres markant. Det har konsekvenser for biodiversiteten og det fødegrundlag, som vi og fiskene er dybt afhængige af. Heldigvis er der meget få af vores danske fiskere her på Vestkysten, som fisker med bomtrawl.

Lær om havet og havplast

Kom med en tur på stranden og vær med til at fjerne plast fra vores natur, mens I lærer om havet, havplast, og hvad vi sammen kan gøre.