Havplast, genanvendelse og cirkulær økonomi?
Med et oplæg i vores værksted vil I få indsigt i nogle af de miljømæssige udfordringer, vi som samfund står overfor i de kommende år. Fokus er både lokalt og globalt – fra vores arbejde på Vestkysten i STRANDET til EU’s affaldsstrategier og FN’s Verdensmål.
Et oplæg tager omkring 1-2 timer – og kan også afholdes hos jer.
Vi laver og faciliterer også skræddersyede workshops for virksomheder, kommuner og uddannelsesinstitutioner, hvor vi sammen arbejder med konkrete problemstillinger, der relaterer sig til netop jeres arbejde og organisation.